Orientering til kommuner ang. deltagelse i analyse om børn og unge med en sag ved PPR

Publiceret 06-02-2024

Hvad kendetegner de børn og unge, der har en sag ved PPR, og er der forskel på det på tværs af kommunerne? Hvor mange børn og unge med en sag ved PPR har også en sag i familieafdelingen, og hvor mange børn og unge har både en sag ved PPR og er i kontakt med psykiatrien? Det er nogle af de spørgsmål, som vi i Benchmarkingenheden vil forsøge at besvare i vores kommende analyse om børn og unge med en sag ved PPR.

Formålet med analysen er at give et databaseret billede af, hvad der kendetegner børn og unge, der har en sag ved PPR, både samlet set for kommunerne i analysen og for de enkelte kommuner. Udover at se på sammenhængen mellem PPR og andre sektorer vil vi blandt andet også se på kendetegn ved børn og unge med en sag ved PPR, fx køn, herkomst og alder samt forældrenes uddannelsesniveau. Analysen vil både omhandle børn og unge i dagtilbuds- og skolealderen.

Analysen vil have en mere eksplorativ karakter end vores typiske benchmarkinganalyser, da vi ikke vurderer, at data er tilstrækkeligt ens på tværs af kommunerne grundet forskelle i organisering og registreringspraksis. Analysen vil stadig indeholde kommunesammenligninger, men dette vil blandt andet ske under hensyntagen til kommunernes forskellige organiseringer af PPR. Fx vil vi sammenligne kommuner, der er organiseret under samme forvaltningsområde, samt kommuner, som ligner hinanden mht. hvilke personalegrupper, der er ansat i PPR.

Vi kommer således stadig til at se på kommunale forskelle, men mere forsigtigt end i en typisk benchmarkinganalyse. I bilagene til rapporten vil det som altid i vores rapporter være muligt at se relevante nøgletal for alle deltagende kommuner.

Data fra kommunernes fagsystem

Da der ikke findes registerdata om, hvilke børn og unge, der har en sag ved PPR, kræver analysen, at vi indgår et samarbejde med en række kommuner om levering af data fra jeres fagsystemer på PPR-området. Data skal være på cpr-niveau, sådan at vi kan koble det med registre om børnene/de unge og deres forældre via vores forskerordning hos Danmarks Statistik.

Datasættet skal omhandle alle de børn og unge, der i løbet af de seneste tre skoleår (2021/2022-2023/2024) har haft en aktivitet[1] på en sag ved PPR. Man kan dog som udgangspunkt også deltage i analysen, selvom man kun har mulighed for at trække de pågældende data for det seneste skole år eller de seneste to skoleår.

Det skal afklares endeligt, hvilke oplysninger datasættene specifikt skal indeholde, og der vil eventuelt også være nogle oplysninger, som ikke kan trækkes automatisk i alle kommuners fagsystemer for PPR. Som minimum skal datasættene indeholde barnets/den unges cpr-nummer. Derudover forventer vi at datasættene så vidt muligt (hvis det er muligt i den pågældende kommunes fagsystem) også skal indeholde følgende oplysninger fra barnets sag: 

  • Hvilken/hvilke medarbejdergrupper arbejder med sagen?
  • Hvilken indsatstype (udredning, lettere behandling, rådgivning af personale etc.) arbejdes der med på sagen.
  • Er der eller forventes det, at der i den pågældende sag vil blive foretaget en PPV (ekskl. årlige/halvårlige re-visitationer)?

Oplysninger om medarbejdergrupper og PPR-opgaver på sagen skal bruges til at kunne sammenligne kommunerne mere retvisende. Fx kunne det være interessant at se, om børnenes kendetegn (køn, alder, forældres uddannelse, diagnoser etc.) er forskellige afhængige af ,om vi fx ser på børn med en PPR-sag ved en psykolog eller børn med en PPR-sag ved en talehørepædagog.

Vi arbejder og opbevarer naturligvis de personfølsomme oplysninger sikkert og inden for den gældende lovgivning, ligesom videregivelsen af data også vil ske på sikker vis. 

Vil din kommune bidrage med data til analysen?

Vi har allerede fået positive henvendelser fra kommuner, som gerne vil og kan levere det ønskede data til analysen, men vi har brug for flere deltagende kommuner. Vi vil derfor forventeligt i løbet af marts sende en invitation til at deltage i analysen til udvalgte kommuner. Hvis din kommune har lyst til at deltage, eller hvis I har spørgsmål til analysen, må I dog også meget gerne kontakte Marianne Møller Sørensen (mmso@benchmark.dk / 7228 2594) eller Nichlas Broch-Lips (nnbl@benchmark.dk / 7228 2598).

[1] Med ”en aktivitet” menes al aktivitet og alle handlinger på barnets sag. I mange systemer vil det i praksis kunne identificeres ved, at en medarbejder har journaliseret eller registreret et dokument eller en handling på barnets sag, fx et møde/et mødereferat, et notat om et telefonopkald, materiale fra udredninger, notater eller referater fra samtaler med barn eller personer omkring barnet mm.